Totalt lækre, hurtigt improviserede muffins med Nutella og hasselnøddedrys. Er du frisk på den? Når Nutella-trangen først kommer over én, er der bare ikke noget at gøre. Det måtte jeg erkende i dag. Sulten kl. sytten og en fæl trang til kage. En ustoppelig trang. NÅ men mad først, kage bagefter. Det blev dealen.Jeg bladrede begejstret i min Nutella-kogebog, som jeg fik i julegave sidste år, men sjældent bruger. Orv, der var mange lækkerier deri! Valget faldt på nogle lækre muffins, med Nutella, der kunne laves med få ingredienser og ganske få anstrengelser. That’s me – en halvkvadret torsdag! Prøv lige at se hvor fine de blev! Smukke og faktisk rimeligt kalorielette, målt på sukker og fedtstof. En blanding mellem brød og kage, og helt som jeg godt kan lide dem: hverken for søde eller for tørre, ikke kvalmende, ikke for sprøde og ikke for bløde. Jeg iler med at bringe dig opskriften – den er nem: Print Hurtige lækre muffins med Nutella og hasselnødder Rating 5 from 1 reviews Forberedelse: 10 minutter Tilberedelse: 15 minutter Tidsforbrug ialt: 25 minutter Portioner: 8 store stk Nemme lækre muffins med Nutella og hakkede hasselnødder. Det skal du bruge: 1 æg 50 gram smeltet smør 5 spsk sukker 1 tsk vaniljesukker 150 gram hvedemel ½ tsk bagepulver 1,25 dl mælk 1 stor håndfuld grofthakkede hasselnødder. 8 tsk Nutella (eller noget Nutella-wanna-be-nøddecreme) Perlesukker Sådan gør du: Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende Tilsæt smeltet smør Bland mel og bagepulver og tilsæt det skiftesvis med mælken Rør dejen let, pisk ikke her. Fyld 8 store muffinsforme med lidt over 1 spsk dej Læg 1 tsk Nutella ned oven i toppen af kagerne og drys med grofthakket mandler og perlesukker Bag muffinsene ca. 13-15 minutter v. 175 grader varmluft. Lad kagerne afkøle på en bagerist. Servér for venner, naboer, … Læs videre Hurtige lækre muffins med Nutella og hasselnødder
↧